Andreas Emil Jensen, bedst kendt som AE, blev født
i Rødkjær(sbro), i Vindum Sogn den 16.december 1882.
Gik i skole i Randers på "Den Broch-Bredalske Kommunaleskole
indtil marts 1897 - altså til sit 15. år. Hans far,
der hed Carl Jensen, var slagter, og det var derfor helt naturligt,
at hans søn også skulle være slagter. Han kom
i lære i Grenå, arbejdede som svend i Randers. og efter
at have aftjent sin værnepligt ved dragonerne i Randers (hvilket
han var meget stolt af) fik han arbejde hos slagtermester Toldboe
i Thinggade i Skive, som opkøber af kreaturer.
I 1908 blev AE selvstændig slagtermester i en kælderforretning
i Thinggade. Denne ejendom ejedes af ølhandler Folgersen.
Senere fik Skive Børstefbrik udsalg her.
Hurtigt blev lokalerne for små for AE og i 1918 købte
han den ejendom, som forretning så blev videreført
fra - nemlig Thinggade 10. Her var også en stor privatlejlighed
på 1.sal.
Senere købte AE også sin tidligere mesters eksportslagteri,
der lå på Øster Fælledvej ved Banegården.
I dag ligger bl.a. Schades Papirindustri her.
Da AE kom til Skive traf han morsingbopigen Petra Marianne Nielsen,
der skulle blive han hustru og trofaste medhjælper i forretningen,
der efterhånden voksede sig til at være byens og egnens
største og mest velanskrevne slagterforretning. I Skive
var der omkring 40-50 slagterforretninger i alt.
AE handlede og købte selv kreaturer, får , grise,
heste m.m., op hos egnens bønder, hos hvem han blev kendt,
som en meget vellidt og reel handelsmand. Et ord var altid et
ord. Hjemme passede Petra forretningen, der mange gange i årernes
løb blev udvidet og moderniseret.
En pølsefabrik blev startet, engros salg blev etableret
til kollegaer og til egnens købmænd og brugsforeninger,
og også export begyndtes. Pølsevogne rundt i byen
blev åbnet og en delikatesseforretningen indrettet i Thinggade
6, - Osteboden hed den. I de gode tider havde AE op til 30 ansatte,
hvor af en del, både var på kost og logi - det var
især lærlingene. 1 - 2 køkkenpiger sørgede
for maden.
Jo - AE eller MESTER, som han også blev kaldt, var en meget
driftig og fremsynet forretningsmand.
Også tillidsposter påtog han sig. I 1922 var han
med til at stifte Skive-og Omegns Slagtermesterforening, hvis
formand han var i en del år. Han sad også i bestyrelsen
for Den Nye Borger-og Hånværkerforening i en årrække
og var desuden medlem af Frimurerlogen i Skive.
Fritiden, som var meget sparsom, blev brugt sammen
med familie og venner Begge dele var af betydelig omfang. Fire
børn, svigerbørn og masser af børnebørn
var så ofte, som muligt, samlet i Thinggade, hvor der var
både plads og hjerterum. Og så var der altid nok af
mad og drikkelse. Sommerhuset ved Ålbæk Strand blev
ikke overrendt af ham - hvorimod børn og børnebørn
benyttede det hele sommeren.
AE - var til fest og farver og han havde ikke noget
imod - en gang i mellem - lige at "smutte op" på
Restaurant Jylland til Jens William, for at få en enkelt
øl eller flere - hvad det meget godt kunne blive til. Han
var hverken nærrig eller påholdende. Også Håndværkerforeningens
Restaurant havde pæne indtægter fra ham - bl.a. elskede
han at spille kort her - "lige ud" var hans foretrukne.
Mange biler ejede AE i årernes løb - gerne store.
Specielt, må nok siges, at den 6-cylindre amerikanske Studebaker
var hans foretrukne, når han, som han sagde, skulle til
Katballe, eller til Leipzig og Flittermaus for at handle ind.
For AE, der jo ikke var nogen ørn i det udenlandske, hed
denne bil Studebakkeren . Alle AE`s personbilerne havde op gennem
tiderne den samme nummerplade, nemlig T 1001. En af første
var en stor amerikansk Parchard fra sidst i tyverne.
Det er måske ikke helt rigtig at sige, at
han ikke talt udenlansk - han er hørt citeteret for at
sige de bevingede ord : "immer geraderaus - dann links".
Han havde i øvrigt mange udtryk og begreber, som han brugte.
Træskostøvler kaldte han "knokkelposcher",
gode spillekort hed "dorere" , og ville børnebørnene
med ham ud at køre - og det ikke passede ham - sagde han
"do er for lav - do dammer på sædet". Kom
man alligevel med og der var indlagt krobesøg på
turen, kunne man opleve at AE`s humør steg gevaldigt -
efter at have fået nogle kopper kaffe med "små
glas vand " i. Kaffe-punch" hed de og var for AE en
meget stor delikatesse. Til daglig "spiste" han Skipper
Skrå og ved festlige lejligheder nød han en stor
cigar.
En yndet søndagstur gik til Randers - for at hilse på
Niels Ebbesen ( en statue) og der skulle køres af den gamle
landevej. Var man AE ude at handle på gårdene og vi
selv skulle f.eks. have får og lam med hjem og de skulle
indfanges, var kommandoen fra AE "ka`du naxen" - kan
du ta`den. Mødte man ham - efter selv, at havde været
til fest aftenen før, var spørgsmålet fra
ham "fik do bid"?
God mad og drikke satte sit præg på ham. Han var en
god repræsentant for slagterbranchen.
AE`s hustru Petra døde 70 år gammel
i 1956 og AE døde i 1963 - 80 gammel.
En dygtig og reel forretningsmand, med udpræget sund fornuft,
en ven af vennerne, en mand med humor og sjove bemærkninger,
hele familiens midtpunkt, en der forstod at bevare begge ben solidt
plantet på jorden, selvom det gik godt for ham - sådan
var AE.
Jo - vi har noget at være stolte af.
top