Pre-temarejsemøde og "Belgisk" ølsmagning i JBSU regi 10. marts 2004
Der blev drukket og vurderet øl - mest belgisk øl - da Ungdomsafdelingen, iført uniform, afholdte informationsmøde om årets Temarejse til Belgien og Bruxelles.

Fætter Peter havde disket op med en smukt udvalg af eksotiske ølmærker og lidt godt at spise...klokken blev mange og stemningen høj, før det vellykkede arrangement sluttede.

Vi tør godt fra webred. garantere at "de unge" møder velforberedte op til årets Temarejse.

Herunder følger lidt billeder fra aftenen samt bedømmelsene af de serverede øl, der primært kom fra belgien.

De glade fremmødte - kan næsten ikke vente med at komme afsted
Med-lem Fætter Peter læser kyndigt op fra ølguiden om øllets oprindelse, bryggemetoder m.m.
Der debateres livligt efterhånden som øllet kommer på bordet - stemningen er høj - og alkoholprocenter ligeså!!
I foregrunde skimtes den kolde buffet som der løbende blev "javset" af under hele temaaftenen - Grisling ser brugt ud på billedet - men det faktisk stadig først på aftenen...
Og HER er det så lidt senere - Sørensen takker af og udtaler: "schu' der være nogen som helst grund til ikke at sige schål".

"Belgisk" ølsmagning i JBSU regi 10. marts 2004
Øllene blev drukket i nedestående rækkefølge, bedømmelserne er et gennemsnit at alle deltagernes vurdering - der benyttes den klassiske 13-skala.
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
Slots Pilsner 9
Slots Pilsener er en sand klassiker blandt det øldrikkende danske folk. SKÅL.
Blanche de Namur, La Gauloise og St. Benoit brygges alle på dette berømte belgiske bryggeri, og klosterøllet hører til blandt de belgiske bryggeres stolteste nedarvede traditioner
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
Blanche de Namur 7
Blanche de Namur har en smuk, korngylden farve og en blød, let bitter smag. Endvidere udmærker Blanche de Namur sig med sin fine hvedemaltsaroma, der er krydret af de tilsatte koriander, orangeskal og humle. Blanche de Namur er en overgæret luksusøl i skatteklasse 2, og bør serveres ved 3-5° c. Alc.vol er 4,1% og den fås i 25cl glasflaske.
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
St. Benoit Blonde 8
St. Benoit Blonde udmærker sig ved en flot strågul farve, en frugtagtig, let humlet, aroma og en lang velafbalanceret maltrig smag med en let og delikat bitterhed i eftersmagen. St. Benoit Blonde er en overgæret luksusøl i skatteklasse 3, og bør serveres ved 6-10° c. Alkohol procenten er på 6,3 og den fås i 33cl glasflaske
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
La Gauloise Blonde 8
La Gauloise Blonde har en delikat og nuanceret smag, men en fin eftersmag af humle. Det er en overgæret luksusøl i skatteklasse 3, og bør serveres ved 6-8° c. Alkohol procenten er på 6,3 og den fås i 33cl glasflaske.
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
Chimay Rouge 7
Chimay Rouge var i 1862 den første Trappistøl, der udgik fra brødrene på "Abbaye de Scourmont" - et afsides, smukt beliggende munkekloster i Ardennerbjergene i det sydlige Belgien!
Chimay Rouge er en flot kobberfarvet øl, med en dejlig blød og fyldig, frugtagtig smag med strejf af kirsebær og solbær.
Chimay Rouge bør serveres ved 12-14° c, eller som aperitif ved 8-10° c.
Chimay Rouge fås i 33cl og 75cl glasflaske, og er en overgæret øl i skatteklasse 3. Alc. vol er 7%
St. Feuillien brygges på det familieejede Friart bryggeri i Belgien, der har brygget det typiske belgiske klosterøl siden 1873.
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
St. Feuillien Blonde 8
St. Feuillien Blonde har en dyb gylden farve, og er blød, skummende og halvtør. Den har smagsnuancer af humle og frugtagtig citrus, og en bitter, maltagtig, eftersmag. Den overgærede øl fås i 75cl glasflaske, ligger i skatteklasse 3, og alc.vol. er 7,5%.
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
Chimay Triple 8
Chimay Triple blev udviklet i 1966 af "fader Theodore" på Scourmont klostret i det sydlige Belgien.
Farven er gylden, og kombinationen af bitterhed og sødme er fortrinlig. Chimay Triple har en frugtagtig aroma med strejf af muskat og rosin, og er klart munkenes mest forfriskende øl.
Chimay Triple er en overgæret øl i skatteklasse 3, der eftergærer på flasken og er hverken filtreret eller pasteuriseret. Den fås i 33cl og 75cl glasflaske. Alc.vol er 8%.
Etiket Beskrivelse Bedømmelse
Duvel 8
Duvel - en sofistikeret djævel!
Duvel betyder djævel på belgisk. Af udseende minder Duvel om en pilsner med sit gyldne, sprudlende udseende, men tag ikke fejl...
Bag denne fuldmaltede, topgærede øl skjuler sig en lækkerbidsken, der med sine 8,5% alkohol nok kan lede de fleste i fristelse.

Duvel er en stærk, klassisk overgæret øl, brygget på gode og gamle belgiske brygger traditioner, med en kompleks og maltrig smag. Den eftergærer og modner på flaske, hvilket er med til at give den gode balance mellem en fuldendt aroma og diskret bitterhed. Som prikken over i'et, dannes der et højt og smagfuldt lag skum, når Duvel skænkes.
Duvel er en overgæret luksusøl i skatteklasse 3. Den har alc.vol. 8,5% og fås i 33cl og 75cl glasflaske.
     top


      
 Støt vores sponsorer - hvis vi altså havde nogen... her