Købmænd og rige mestre var sædvanligvis tyskere, ca 50 % af
indbyggerne i Tallinn var Estere men i slutningen af middelalderen blev der lagt
restriktioner på hvem som kunne bo i byen. Efterhånden som handelen
steg udviklede byen sig også og behøvede arbejdende hænder
, dette førte ofte til protester fra landejerne omkring Tallinn idet landarbejderne
som regel helst ville forsøge lykken i Tallinn.
Handelen i Tallinn var baseret på rettigheder som byen havde fået
de første af i 1200 tallet. Byen fik møntrettighder i 1265 og lagerrettigheder
i 1346, dette betyder at intet gods kan gå gennem Tallinn uden at lokale
købmænd er mellemmænd.
Tallinn's storhedstid som som hansestad var i 1400 tallet, i 1494 lukkede man
Hasaens repræsentation i Novgorod hvilket betød nedgangstider for
Tallinn men ikke desto mindre levede handelen livligt i Tallinn frem til den
sidste halvdel af 1500 tallet.
Tallinn og svenskere
Under den Livonske krig 1558 - 83 blev Estland en af de store krigsskuepladser.
I Tallinn var man bange for de russiske tropper og vendte sig
derfor i 1561 til Sverige for hjælp og denne tilknytning
til Sverige kom til at vare de næste 150 år. 2 gange
forsøgte russerne uden held at indtage Tallinn.
Under den Svenske krone blev Tallinn hovedsæde for den nyoprettede
Estiske regering. Tallinn fik lov at beholde sine rettigheder og
sit lokale selvstyre. I modsætning til tidligere tiders storhed
var vigtigheden af Tallinn nu dalende bl.a. på grund af en
generel nedgang i Hansa handelen.
I 1600 tallet blev byen ramt af 2 store katastrofer, først
pest edipemien i 1602-03 og senre den store brand i 1684 som ødelagde
næsten alle bygninger på Toompea.
Tallinn og russerne
Under den Nordiske krig i 1700 - 1721 overgav Tallinn sig i 1710
uden kamp til russerne, byen led på det tidspunkt af mangel
på alting, det meste af garnisionen og de fleste af byens
indbyggere var døde af pest , i 1708 boede der 10.000
mennesker i byen og i 1710 var der blot 2.000 tilbage.
Efter kapitualatationen fik byen lov at beholde sine tidl
igere
privilegier, byrådet regerede stadig byen og byrettighederne
forblev intakte endda fortsatte det administrative sprog med at
være tysk men i 1783 påtvang man byen nye administrative
regler efter russisk mønster.
Efter at Tallinn var blevet en integreret del af det russiske rige
beordrede Peter den Store at der skulle bygges en havn i Tallinn
, dette betød at byen langsomt blev industrialiseret. I
1870 åbnedes en jernbane der forbandt Tallinn med Skt. Petersborg
og dermed andre dele af det russiske rige.
Selvstændighed
I 1904 vandt en Estisk - Russisk blok bestående af 5 russere
og 38 Estere valget, i 1906 blev byens første Estiske borgmester
valgt.
Den 24. februar 1918 erklærede Estland sig selvstændigt,
men allerede næste dag okkuperede tyskland den nye selvstændige
stat. Efter 1ste verdenskrigs afslutning begyndte kampen for selvstændighed
i 1919 besejrede man den røde hær, senere en hær
bestående af tyske lejesoldater og senere igen endnu en gang
den røde hær. Med Tartu traktaten den 2. februar 1920
anerkendte Sovjetunionen Estlands uafhængighed.
Tallinn og Sovjetunionen
I sommeren 1940 fik Estland et ultimatum af Stalin der ville have
lov til at sende tropper ind i landet på graund af påståede
forsvinddinger af sovjetiske soldater, dette ultimatum blev afvist
af Esterne.
Natten mellem den 9 og 10 marts blev Tallinn bombarderet af den
røde hær, under bombardementerne blev mere end 500
mennesker dræbt og over 5.000 bygninger blev beskadiget.
Stalin afsatte derpå den estiske regering og erstattede den
med medlemmer af kommunistpartiet.
Efter der var blevet afholdt valg kom kommunistpartiet nu til magten
og Estland lod sig indlemme i Sovjetunionen.
Tyskland indledte sin offensiv mod Sovjetunionen i 1941 og tyske
tropper indvaderede også Estland og Tallinn. I 1944 tilbageerobrede
Sovjetunionen områderne, tvangskollektiviseringer og industrialisering
efter sovjetisk mønster betød masseudvandring af
Estere til vesten og langsomt ændredes befolkningens sammensætning.
Op igennem 60erne boomede byggeriet i Tallinn med opførelsen
af nye store beboelseområder for at gøre plads til
de mange indvandrere.
Selvstændighed igen
Efter Estland fik sin selvstændighed tilbage faldt indbyggertallet
i de færste år af selvstændigheden, hovedsageligt
på grund af ikke-estere der forlod landet. I midten af 80erne
var indbyggertallet ca. 480.000 mens det i 1995 var faldet til
ca. 435.000.
Tak til Fætter JÆ for ovenstående gennemgang af de historiske facts |